SOMMERFOLKET. Hed retro-serie. Kærlighed, erotik og dilemmaer i den nye frigjortheds 1968

At skrive direktøren Bodils fortælling var en sand fornøjelse. Hun er på mange måder min fuldstændige modsætning, og det var dejligt at lade hende udfolde sig på måder, som slet ikke er mine. Erkendelsen af, at erotisk tiltrækning og irritation kan være forbavsende nært beslægtede har vi dog tilfælles.
Den øretæveindbydende tømrer Bue er i øvrigt på mange felter inspireret af en mand fra virkelighedens verden.
Og jeg er rigtig glad for afsnittets slutning. Jeg tror, Bodil vælger rigtigt den sommernat. Og den symbolske handling, hun udfører, er så typisk hende :-).

Det var en udfordring for mig at skrive Christians fortælling. Det krævede balancegang at skildre Christians kærlighed til den meget yngre Nook, for det var vigtigt for mig, at han ikke fremstod hverken tåbelig eller frastødende, men som en mand, der kommer til at elske, selv om han forsøger at tvinge sig selv til at lade være.

At skrive Nooks længsel efter Christian krævede også megen omtanke, for jeg ville gerne skildre, hvordan hun ganske vist er traumatiseret, men samtidig er en kvinde med voksne kropslige og følelsesmæssige behov.
Læs eller hør historien og vurder, om det er lykkedes.

Da Xenia beder Ingrid sidde model, føler Ingrid sig for første gang i sit liv virkelig set af et andet menneske. Ingrids fortælling er mit personlige yndlingsafsnit af Sommerfolket.
Ingrid er inspireret af en lærer, der engang underviste mig - en usentimental, lidt barsk og ironisk kvinde, som under den barske overflade havde et varmt hjerte og altid satte andre før sig selv. Hun blev opfattet som robust og stærk som rustfrit stål.
I Sommerfolket finder hun i et stormvejr af et møde med et andet menneske sig selv - og kærligheden og lidenskaben. Vi mødte hende først som biperson i afsnit 3, men i afsnit 4 er scenen hendes.

I dette afsnit er der virkelig sen-tresser-stemninger med Bob Dylan på pladespilleren og nøgendans ved træet juleaften. Samtidig er der den ordentlige, lidt barske gymnasielærer Ingrids dilemma ved al denne frigjorthed. Hun længes intenst, men ved ikke mod hvad. Hende holdt jeg som forfatter uendelig meget af.
Og så er der Frederik, inkarneret New Yorker-bøsse, som mister den faste grund under fødderne ved mødet med både den komplekse Ingrid og den frigjorte, spædlemmede Tove. Den syrede juleaftensscene, hvor hans nøgne krop forråder ham, var dejlig at skrive.

Det var vældig spændende for mig at skrive Ulf i dette afsnit. I første afsnit af Sommerfolket har han en lidt usympatisk rolle; men i afsnit to skulle læseren se mere af ham og forhåbentlig kunne få en vis sympati for ham - uden at han blev helt ukendelig i forhold til afsnit 1.
Jeg synes, det er lykkedes at gøre ham til en, man kan føle med - selv om en del af hans tanker og kvaler hører til i en tid, som vi ikke længere befinder os i.

Hans eksplosion i længsel og begær var dejlig at skrive. Jeg mærkede virkelig hans vildskab, da dæmningerne endelig brydes ned.
Jeg var delvis inspireret af filmen Brokeback Mountain i scenerne, hvor Ulf endelig overgiver sig, selv om han som præst er en helt anden type end hovedpersonerne i denne film.

Jeg følte meget med balletdanseren Solbjørgs dilemma, da jeg skrev hende. Hun lever i et trist og koldt ægteskab med Ulf - og da hun møder sin sommernabo Jens, er hun som en udtørret svamp, der endelig kommer i vand. Men hun er en anstændig tresserkvinde, der holder på formerne, taler nydeligt og pænt og kæmper imod. Samtidig er lykken ved at blive set, værdsat og efterstræbt så stor efter alle disse dystre år med en nærmest aseksuel mand. Alt omkring Jens og Solbjørg sitrer af erotik, mens de bader og går ture i al anstændighed. Og til sidst vælger de lykken - og vælger den fra igen (og der græd jeg næsten som forfatter).
Men så ...