bookmate game

Morten Hesseldahl anbefaler

Bookmate
10Книг137Подписчиков
Morten Hesseldahl er administrerende direktør hos forlaget Gyldendal. Herunder følger hans anbefalinger af god læsning.
(foto: Robin Skjoldborg)

Vi elsker bøger og vi elsker ny læseinspiration. Derfor har vi bedt en række bogfolk – forfattere, forlagsfolk og passionerede læsere – fremhæve bøger. Bøger, som betyder noget for dem, og som de derfor har lyst til at fremhæve. Alle anbefalinger bliver udgivet på boghylder under titlen "Bogfolk anbefaler bøger".
    Bookmateдобавил книгу на полкуMorten Hesseldahl anbefaler5 лет назад
    "Hvis man vokser op i et parcelhuskvarter, der nok er trygt og med mange havegrills, men ikke voldsomt eventyrligt, er litteratur livsnødvendigt. Ole Lund Kirkegaard viste, at selv om verden kan synes ordinær, så skal der ikke mange drys fantasi til, før alt forandres. Han var anarkist og drømmefanger og den allerbedste allierede til børn med tilløb til forstadsdepression."
    Bookmateдобавил книгу на полкуMorten Hesseldahl anbefaler5 лет назад
    "Han ramte fuldstændig rent, den filosofi-uddannede Philip Kerr, da han skabte Berlin-detektiven Bernie Gunther, der ikke alene skal løse delikate mordgåder, han skal gøre det i et eskalerende nazistisk ragnarok. Det er hårdkogt og grumt og ofte meget, meget morsomt, som var det selveste Philip Marlowe, der var genopstået under vajende swastikaer og ondskab udtrykt som statsmagt."

    (Morten Hesseldahls anbefaling går på Berlin Noir-trilogien, hvor »Martsvioler« er første bind /red.)
  • Philip Kerr
    Martsvioler
    • 457
    • 139
    • 15
    • 58
    da
    Books
  • Bookmateдобавил книгу на полкуMorten Hesseldahl anbefaler5 лет назад
    "Europas og ikke mindst Tysklands mægtige krønikeskriver er ikke bare uomgængelig, han er blændende. Læs den gamle verdens forfaldsfortælling i ”Huset Buddenbrook”, som han vildt nok skrev som blot 25-årig, eller læs den modne forfatters gysende klare blik for genialitetens forskydning ind i det dæmoniske i hovedværket ”Doktor Faustus”."
    Bookmateдобавил книгу на полкуMorten Hesseldahl anbefaler5 лет назад
    "Da Jonathan Franzen afviste at deltage i Oprah Winfreys berømte bogklub, blev han selv berømt. Med sin store bog om autoriteters fald og den amerikanske middelklasse, ”Korrektioner”, ramte han plet. Og det er han fortsat med. En skeptisk betragter af vores tid og leverandør af tykke romaner, der måske ikke ligefrem efterlader læseren optimistisk, men så dog misantropisk på et mere oplyst niveau."
    Bookmateдобавил книгу на полкуMorten Hesseldahl anbefaler5 лет назад
    "Hvis nogen skulle lide af den vildfarelse, at forlæggeri er kedeligt, bør man kaste et blik i Pernille Steensgaards forrygende fortælling om Danmarks største og vigtigste forlag — ”Selveste Gyldendal”. Det er en rejse på 250 år, tanket med oplysningstidens ideer og anført af en stribe karismatiske forlæggere, der undervejs har truffet kloge og mindre kloge beslutninger, men som altid har brændt for forfattere, litteratur og den store læsende offentlighed."
    Bookmateдобавил книгу на полкуMorten Hesseldahl anbefaler5 лет назад
    "En susende uhyggelig rejse ind i mørkets hjerte. Den nyslåede enke Harriet rejser i 1942 fra Danmark ned gennem Tyskland til veninden i München. Nazismen buldrer frem, og krigens udfald er uafklaret. Harriet står midt i det hele og forsøger at orientere sig, mens hun bliver skyllet med af historien. Det er intenst, klaustrofobisk og aldeles besættende."
    Bookmateдобавил книгу на полкуMorten Hesseldahl anbefaler5 лет назад
    "Hvor mange kønspolitiske ligtorne kan man egentlig træde på i en krimi? Susanne Staun gør en ihærdig indsats for at sætte rekord, og det er sjovt og velgørende, når hendes hårdt drikkende profileringsekspert, Fanny Fiske, sætter sig for at finde ud af, hvem der står bag en række grusomme voldtægter af lesbiske. Det kan næsten ikke siges, men … tænkt nu hvis gerningspersonen er transkønnet?"
    Bookmateдобавил книгу на полкуMorten Hesseldahl anbefaler5 лет назад
    "Resignerede fægter Le Carrés figurer sig igennem en storpolitisk verden, hvor kyniske kalkuler altid vejer tungere end hensynet til den enkelte. Le Carré har gennem sit forfatterskab bevæget sig fra blødhjertet koldkriger til mild venstreorienteret uden at miste sin fornemmelse for tøjlede følelser og menneskelig dårskab. Det er mesterligt og melankolsk fra start til slut. I ”Duernes tunnel” fortæller han baggrunden."

    (Bogen er desværre ikke tilgængelig i streaming pt. /red.)
  • недоступно
  • Bookmateдобавил книгу на полкуMorten Hesseldahl anbefaler5 лет назад
    "Sydstaterne I USA er stedet for Burkes brutale krimier om ondskab og venskab. Robicheaux har pensioneret sig fra både alkoholafhængighed og aktiv tjeneste som politimand, men må uophørlig se sig trukket tilbage til problemer og trusler mod venner og nærmeste familie. Det er syngende godt skrevet, intenst og fuld af patos og med en til tider nærmest bibelsk atmosfære over Louisianas fugtige sumpe."

    (»Cadillac Jukebox« er desværre ikke tilgængelig i streaming pt. / red.)
  • недоступно
  • Bookmateдобавил книгу на полкуMorten Hesseldahl anbefaler5 лет назад
    "Ingen har fået noget mere frugtbart ud af mødet mellem indre drifter og katolsk forkrampethed end Graham Greene. Han vidste noget om konflikten mellem lyst og pligt og så. med en knasende tørhed på verdens fordærv. For eksempel hvordan en gammel koloniverden blev overhalet af en ny tids ideologiske kræfter i ”Den stilfærdige amerikaner”. Her forudså Greene nærmest Vietnam-krigen og leverede et sublimt studie i fatal, blåøjet stræben — og fatalisme."

    (Bogen er desværre ikke tilgængelig i streaming pt. /red.)
  • недоступно
fb2epub
Перетащите файлы сюда, не более 5 за один раз