BIND 3.
General Sean Courtney og den unge skarpskytte Mark Anders mødes for første gang under 1. verdenskrig på Frankrigs slagmarker, og fra det øjeblik er deres skæbner knyttet uløseligt sammen.
Efter sin hjemkomst til Sydafrika opdager Mark, at han har mistet både sin bedstefar, sin ejendom og sin arv. Da han føler, at der er noget galt, undersøger han sagen og støder hele tiden på navnet Dirk Courtney. Skæbnen fører atter ham og Sean Courtney sammen, og han forelsker sig i Seans smukke datter, Storm. Mark føler sig imidlertid splittet mellem sit venskab med de strejkende minearbejdere og sit nære forhold til Sean, der leder regeringstroppernes kamp mod arbejderne. Og hans besættelse af den uopnåelige Storm vokser …