Klara og solen

Solen var ualmindelig venlig mod mig. Han har været venlig mod mig helt fra begyndelsen. Men da jeg var hos Josie, var han en gang ganske særlig venlig.

Så jeg er glad for, at jeg gjorde, som jeg gjorde.“

„Mr. Capaldi mente, at der ikke var noget specielt inde i Josie, som ikke kunne videreføres. Han sagde til Moderen, at han havde ledt og ledt uden at finde noget af den art. Men jeg mener nu, at han ledte det forkerte sted. Der var noget meget specielt, men det var ikke inde i Josie. Det var inde i dem, der elskede hende. Det er derfor, jeg nu tror, at mr. Capaldi tog fejl, og at det ikke kunne være lykkedes for mig.

I virkeligheden kan det godt være, at han vidste, at Josie og Rick ville følge hver sin vej, allerede da jeg rettede min bøn til ham, og alligevel samtidig forstod, at deres kærlighed trods alt ville vare ved. Da han stillede sit spørgsmål – og spurgte, om børn dybest set forstår, hvad det betyder at elske – tror jeg, at han allerede var sikker på svaret og kun rejste spørgsmålet af hensyn til mig. Jeg tror endda, at han i det øjeblik måske tænkte på Kaffekrusdamen og Regnfrakkemanden – dem havde vi jo talt om lige før. Måske mente Solen, at Josie og Rick efter mange år og mange
forandringer ville mødes igen ligesom Kaffekrusdamen og Regnfrakkemanden

Hun siger, at uanset hvad der sker nu, og lige meget hvordan det kommer til at foregå, elsker hun Dem og vil altid elske Dem. Hun er taknemmelig for, at De er hendes mor, og har aldrig ønsket sig at have nogen anden mor. Det var det, hun sagde. Og der er mere endnu. Om at blive løftet. Hun vil gerne have, at De ved, at hun ikke ønsker sig det på nogen anden måde. Hvis hun havde magt til at gøre det en gang til, og det var op til hende denne gang, ville hun gøre nøjagtig det samme, som De har gjort, og De vil altid være den bedste mor, hun kunne have haft. Det er det hele. Som jeg lige har sagt, ville hun ikke have, at jeg skulle sige det til Dem, før tiden var inde

At videnskaben nu til udelukkelse af enhver tvivl har bevist, at der ikke er noget unikt ved min datter, ikke noget, som vi med vores moderne redskaber ikke kan udgrave, kopiere og overføre. At vi mennesker har levet sammen med hinanden i al den tid, i århundreder, og har elsket og hadet hinanden, men hele tiden med et forkert udgangspunkt. En slags overtro, som vi har holdt liv i, fordi vi ikke vidste bedre.

Det er vigtigt for mig at observere Josie i mange forskellige situationer. Og det var for eksempel interessant at observere de forskellige former, som børnene fik, når de gik fra den ene gruppe til den anden