Det engelske bombardement af København i 1807 var verdenshistoriens første civilbombardement. Det var også første gang en by blev bombarderet med raketter — det anslås, at englænderne sendte mere end 14.000 bomber og raketter ind over byen i løbet af 3 dage.
Der var omkring 1.600 dræbte og 1.000 sårede, mens 305 beboelseshuse blev totalt ødelagt og ca. 1.600 svært beskadiget.
Bogen er en redegørelse for de storpolitiske forhold, der førte til englændernes angreb på København i 1807, samt en beskrivelse af byens bombardement i samtidige illustrationer og øjenvidneberetninger.
Jan Møller er en fremragende fortæller, som dels gennemgår baggrunden for bombardementet, dels skildrer det uhyggelige drama — bl.a. med citater fra øjenvidner.