Hvad vil den lille døde pige?
Et makabert ritual udføres i Odense centrum og en kvinde voldtages. Filosofilærer Maurice inddrages endnu engang for at hjælpe, men hvordan skal han bidrage med sagens opklaring, når han er i tvivl om, hvorvidt han selv er skyldig?
Maurice husker kun nattens lidenskabelige eskapader i glimt. Vanviddet truer under overfladen. Alt imens den døde pige nærmer sig ham. Da først hendes hånd rører ved ham, begynder brikkerne at falde på plads.
Trods en magistergrad i filosofi har Niels Ole Busk en svaghed for det uforklarlige, som undslipper tænkningens bånd. Han debuterede som romanforfatter med “Lidenskabens pris”.