Hun blev varm i hele kroppen og suget af fortrydelse i maven, transformerede sig til lyst, der bredte sig ud til selv de fjerneste kropsdele.
*
Katrine tog en stor tår af sin anden gin og tonic. Trangen til at ryge var hidsig og påtrængende nu. Hun tømte posen med saltede cashewnødder og bestilte en GT mere hos stewardessen.
– Vi har fået bevilliget en stilling til en psykolog. En profileringsekspert, der skal have bred erfaring, havde Per Kragh sagt i telefonen, da hun ringede tilbage til ham. Hun havde ikke troet sine egne ører. Det var for godt til at være sandt.
– Der er tale om en stilling i en