Nok var Buus af den gamle skole og temmelig fantasiløs i sin tankegang, men de bedste efterforskerteams behøvede denne dynamik imellem rutine og kreativ vildskab. Og selvom både Ask og Magnus Jahn selv tilhørte den gamle skole, i hvert fald i resten af teamets øjne, havde ingen udfyldt rollen som rigid bussemand bedre end Peter Buus.