MIX IT UP!
Du kommer til at leve af grøntsager, protein og fedtstoffer i løbet af de 12 uger.
Du skal have omkring et kilo grøntsager hver dag. Hvis vi fordeler det på dine måltider, giver det ca. 300 g til hvert hovedmåltid. Med grøntsager gør det ikke så meget, at du spiser flere, end der står. Det vigtigste er, at du føler dig mæt og ikke i underskud. Der er ikke noget mere møgirriterende og dårligt for motivationen end at føle sig sulten.
Kostplanen indeholder mange forskellige grøntsager, for det meste forskellige slags til hvert måltid. Det er for ikke at gøre din krop intolerant eller fejlernæret, fordi den hele tiden får det samme. Det er vigtigt, at din krop får så mange næringsstoffer som muligt fra forskellige kilder.
Protein er det vores muskler bliver bygget af, og de giver en fantastisk mæthedsfølelse i rigtig lang tid. Det er vigtigt, at du får forskellige aminosyrer, så din krop hele tiden er forsynet med de byggesten, den skal bruge. Derfor bliver din mad roteret i kostplanen, så du aldrig spiser det samme en hel dag.
Fedtstoffer er også essentielle for at blive TOPTRIMMET. Engang var vi frygtelig fedtforskrækkede, men dagene med tun fra dåse hældt ud over hvide kogte ris er ovre. Nu ved både jeg og mange andre, at man opnår de bedste resultater med et højt indhold af sunde fedtsyrer i kosten, også når resultaterne skal komme hurtigt.
Derfor kan det godt være, at du i de 12 uger kommer til at spise mere fedt, end du har gjort før. Men det er meningen. Så længe du holder dig til de mængder, jeg har angivet, er det kun godt for din kropsforvandling. Du er dog nødt til at kontrollere, at din krop ikke får mere fedt, end den har brug for. A little goes a long way.