Seksualiteten er et problem og vil altid være det, uanset hvad en eller anden fremtidig lovgivning vil sige dertil. Den hører på den ene side til menneskets oprindelige animalske natur, der vil bestå så længe, som mennesket har et animalsk legeme. Men samtidig er den beslægtet med åndens højeste former. Den blomstrer imidlertid kun, når ånd og drift står i den rette harmoni. Mangler et af disse aspekter, opstår der en skade eller i det mindste en ubalanceret ensidighed, der let glider ud i det sygelige. For meget af dyret forvansker kulturmennesket, for megen kultur skaber syge dyr. Dette dilemma viser hele den usikkerhed, som seksualiteten betyder for mennesket. Seksualiteten er noget dybest set overvældende, der, ligesom naturen, lader sig overvælde og udnytte, som om det var afmægtigt. Men triumfen over naturen er dyrt betalt. Naturen behøver ingen principielle erklæringer, men lader sig nøje med tålmod og viist mådehold.