Straks man griber Johannes V. Jensens bog om Afrika — med undertitlen „Opdagelsesrejserne“ — fanges man af dens charme, som fæstnes og uddybes ved læsningen. Han skildrer den lange række af rejsende, der repræsenterer det, man kunne kalde den klassiske udforskning af den mørke verdensdel, tiden omkring midten af forrige århundrede, først og fremmest Stanley og Livingstone, men også folk som Samuel Baker, Joseph Thomson, Mungo Park, Georg Schweinfurth, Harry Johnston og mange flere. En enkelt kvinde er med, den for de allerfleste ukendte hollænderinde Alexandrine Tinne.
Johannes V. Jensen ville ikke være den, han er, hvis han ikke så sit stof i den fremtidige udviklings perspektiv. Som han selv udtrykker det: „Afrikas Etnografi er et Eventyr. Ikke en overfladisk Rysten sammen af Nationaliteter, men en Blodblanding vil finde Sted her. Naar Negre, Hamiter, og Arabere, fra gammel Tid med fast Fod i Afrika, Hinduer, som er i Færd med at trænge ind, bliver blandet sammen med Evropæere, der bringer dem Civilisationen, og kommer under Udvikling, vil man for Alvor høre Nyt fra Afrika.“