Billetkontrolløren

Da jeg har købt billet til aftenens forestilling, sætter jeg mig i biografens lounge med et glas vin og kører læberne imod hinanden. Jeg kan se det lille aftryk med læbestift på glassets kant. Det er en mindre biograf, hvor de holder fast i de gamle dyder. Bar og ternet gulv i foyeren, lange, tunge velourgardiner, noirplakater på vægge og spejle. At tage i biografen blev en form for overgangsritual, da jeg blev skilt. Det blev vigtigt for mig at have noget, der var mit eget. På en måde er en skilsmisse at komme til at kende sig selv igen, og det gjorde jeg. Jeg lærte mig selv at kende igen på alle områder, også seksuelt. Jeg kigger et øjeblik på min mobiltelefon og lægger den så tilbage i tasken. Netop da stiller en person sig ved siden af min stol. Jeg kigger op, og der står min elev fra universitetet, Sebastian, i uniform. Han ser anderledes ud i belysningen i biografen. Hans overkrop er mere rank og maskulin i uniformen end i den T-shirt, jeg er vant til at se ham i…