Klaus Riskær Pedersen beskriver i denne bog hvorfor markedsøkonomien ikke kan opfylde de roller den tillægges. De sidste tre årtier har vist at den fri markedsøkonomi ikke kan stå alene. At en ny og fejlkorrigeret version af samfundsøkonomien er under udvikling som bedre afbalancerer markedsøkonomiens egenskaber med samfundets kollektive hensyn.

Det bliver befolkningerne der sikrer disse forandringer mens topstyrede magtbaser i samfundet kun langsomt tilpasser sig. Der vil opstå et nyt ligevægtspunkt hvor det kapitale i økonomien møder det sociale i samfundet. Socialkapitalisme kalder forfatteren dette ligevægtspunkt.

Socialkapitalisme er ikke kapitalisme fordi værdiskabelse for helheden erstatter fortidens fokus på velstandsopbygning for den enkelte. Socialkapitalisme er heller ikke socialdemokrati da det er måden velstand forvaltes på der forandres men ikke adgangen til at sikre sig den.

Socialkapitalisme er en forbedring af markedsøkonomien med nye midler. Og forandringsagenterne er en befolkning, der vil have ændrede vilkår for markeder, ønsker ejerindflydelse, ændrede betingelser for politiske partier og et radikalt ændret skattesystem.

Socialdemokratisk samfund