Isfolket 08 – Mistænkt

8. bind i Margit Sandemos fantastiske serie om Isfolket.

Hilde, datter af bøddelens hjælper, er ensom og isoleret. Ingen ønsker at have noget med hverken hende eller faderen at gøre. Hun er ikke længere helt ung, 27 år, og uden fremtid. Hvem i alverden skulle ønske at gifte sig med hende?

Da ligene af fire myrdede kvinder findes i nærheden af hendes og faderens usle rønne, opstår der rygter om heksekraft og varulve, og både Hildes far og en af Isfolkets fremtrædende mænd er under mistanke for forbrydelserne. Men sagaen betyder også, at Hilde pludselig befinder sig i Isfolkets varme fællesskab. Måske får hun trods alt en chance i livet.

Serien om Isfolket er en gribende krønike om kærlighed og overnaturlige kræfter og ikke mindst om kampen mellem det gode og det onde.

BOGRUMMET giver bogen 4 stjerner ud af 5 mulige og skriver:

«Mistænkt» havde jeg stærkt mistænkt for at være en kopi af ”Nemesis”. Her er der nemlig også folklore, overtro og mysterier indblandet, men faktisk kan bind 8 udmærket stå på egne fødder. I dette bind handler det om Andreas, Matthias og rakkerens datter Hilde.

En rakker er ham der hjælper den lokale bøddel, normalt var det en tugthusfange som bliver rakker i stedet for at sidde og sone straf af, en slags samfundstjeneste uden frynsegoder. Han er ilde set af alle og er nærmest det laveste af det lave. Denne rakker, Joel, har imidlertid samme holdning til verden som den har til ham, han hader den og alt er elendigt.

Desværre for hende, har han en datter, Hilde og hun mister sin mor i en meget tidlig alder. Rakkeren bor med hende i sin afsidesliggende hytte i skoven og her er Hilde afskåret for kontakt med andre, i kraft af sin lave status i samfundet.

Da vi møder Hilde er hun 27 år og vant til at ingen vil i kontakt med hende, hvilket besværliggør opklaring af en uhyggelig sag, begået lige i nærheden af hendes hjem. Andreas af Isfolket støder en dag, under pløjningen af et nyt areal, på et ganske uhyggeligt fund. Nemlig et lig i jorden.

Det er så ikke værre eller bedre end at der findes flere nedgravede lig i området og de ser flænsede ud. Snart bredes rygterne om en varulv og det bliver taget yderst alvorligt på Isfolkets vegne, da de jo ved at det onde eksisterer i deres blod.

I forbindelsen med varulveideen og ligene, bliver Hilde forældreløs og tages i tjeneste på Elistrand hos Kaleb og Gabriella af Isfolket. Her følger hun opklaringsarbejdet grundigt og lærer Isfolket bedre at kende.

Jeg kan rigtig godt lide at Sandemo tager de meget ringe stillede op og gør dem til lige så gode mennesker som alle andre. Selvom Hilde på nogen punkter irriterede mig voldsomt med sin svagelige kvindefacade, så er det ikke et stort nok irritationspunkt til at det ødelægger historien for mig, især fordi hele varulvehistorien er eminemt godt hittet på.