Den lange rejse, regnen og luftfugtigheden havde fået mit hår til at ligne en luksuriøs fuglerede. Bukserne og den varme jakke, jeg havde taget på mod den kolde oktobermorgen i England, var blevet krøllet, og jeg så bleg ud. Jeg så gammel, udkørt og meget, meget provinsiel ud.
To høje og utroligt slanke piger gik forbi mig, og til trods for regnen havde de smaragdgrønne bikinier på, der kun lige dækkede deres solbrændte og smidige kroppe under de matchende og gennemsigtige strandkjoler.
Jeg ville hjem.
Julio førte an, og jeg fulgte efter ud i den varme regn og hen mod en golfvogn. ”Du har altid en til rådighed, hvis du ikke har lyst til at gå,” sagde han ivrigt.
Åh gud, så jeg så træt ud? Jeg så efter min lille, røde kuffert. Havde jeg glemt den i bussen?