Helenas hemmelighed

sin stolthed og tage min mor tilbage, hvilket er meget tvivlsomt, vil jeg spørge, om han vil adoptere mig

Der var en antydning af vrede i hans blik, men også medfølelse.

og det slog mig, hvor skrøbelig hun så ud. „Jeg beder dig – lær af mine fejltagelser. Gør det så snart som overhovedet

Lige her i huset. Om få timer.
Jeg er ude af mig selv – endnu et latterligt udtryk, tænker jeg adspredt – og beslutter at skrive det sidste

Til sidst gik de til bords, hvor endnu mere champagne ventede, og tjenerne præsenterede dem for fade med smukt anrettede kanapéer. Helena spiste ingenting, men hvis

Helenas ånde fortættede sig i hvirvlende hvide faner i den iskolde luft, mens hun spadserede fra sin lejlighed til morgentræningen.
Byen var i særklasse fortryllende på

overarbejde her i Pandora i dag.
Sadie kom med sin kuffert, og så begyndte tuderiet, da hun sagde farvel til

er en kop te.“
William stillede kruset på Helenas natbord og satte sig ned, mens hun

Har I alle sammen jeres håndklæder? Godt, så går vi.“
Helena

sidder på sengen i min lillebitte celle. Den ventilator, min mor har udstyret mig med, står tæt nok på mig til at tørre mit hår på nul komma