Mon-Ik var her ikke i aftes,” sagde en af kvinderne, da hun tog et rent tæppe.
”Hvornår har du set hende sidst?”
”Hvor fanden skulle jeg vide det fra.”
De passede ikke på hinanden, kvinderne. Der var indbyrdes konkurrence. Der var sladder. Det, der skulle forestille at være et socialt liv, mindede Julia om highschool, fordi de havde de samme roller: Luderen, lærerens kæledægge, den pæne pige, møgkællingen, nørden. Mona var møgkællingen, fordi hun var køn – hun havde stadig alle sine tænder, hun gik med makeup, hun lignede ikke en hjemløs. Delilah var luderen, fordi hun var ældre og mere erfaren. Og så fordi hun rent faktisk var lude