Perseus havde sendt bud til Æmilius og bønfaldet ham om at blive forskånet for at være med i triumftoget, men Æmilius gav ham, rimeligvis til spot over hans fejghed og kærlighed til livet, det svar, at dette jo både forhen havde stået og fremdeles stod i hans egen magt, dersom han blot selv ville. Han viste ham i disse ord, at han burde foretrække døden for skænsel, men uslingen havde ikke mod til at tage sig selv af dage, falske forhåbninger svækkede hans kraft, og tilsidst blev han da en del af det bytte, der var taget fra ham selv.