P.A. Alberti svindlede for millioner af kroner, mens han sad som justitsminister fra 1901 til 1908. Da han til sidst meldte sig selv – kort tid før han ville være blevet afsløret alligevel – affødte det en voldsom reaktion i befolkningen. Men hvordan kunne det overhovedet lade sig gøre at føre en hel nation så grundigt bag lyset? Hans Lyngby Jepsen går tæt på dobbeltmennesket Alberti og på et lille land, hvis blåøjethed undertiden bliver dets svaghed.
Hans Lyngby Jepsen (1920–2001) var en dansk skønlitterær forfatter. Han blev født på en fattiggård i Aalborg, hvor hans far var forstander. Efter studentereksamen flyttede han fra byen for at studere på Polyteknisk Læreanstalt i København. Hans Lyngby Jepsen debuterede i 1943 med en novelle i Politiken, i 1945 udkom hans første novellesamling og i 1946 debuterede han som romanforfatter.
I perioden 1964–88 boede han på Sicilien. Øen, dens folk og landskaber blev en stor inspirationskilde for forfatteren, der med kærlig humor og den fremmedes distance skildrede dette særegne folkefærd.
Hans Lyngby Jepsen bestred indflydelsesrige poster i både Dansk Forfatterforening og Danske Skønlitterære Forfattere, og var i det hele taget en kendt og anerkendt skikkelse i det litterære landskab.