«Jeg skal vel også have en bog?» Sådan sagde Pia Tafdrups mor til sin datter, få måneder før hun døde 91 år gammel. Og Pia Tafdrup vidste, hvad hun hentydede til. Efter sin fars død havde hun skrevet digtsamlingen “Tarkovskijs heste” (2006) om hans demenssygdom og død, og nu forstod hun, at hendes mor havde tænkt længe over sit ønske.
HJERTET I ZENIT er en opfyldelse af det ønske. Det er digte om at være kvinde, mor og datter fra to generationer med helt forskellige vilkår i livet, om drømme og længsler, traumer og alderdom og om sorgen ved at blive mor for sin mor. Nogle digte er skrevet, mens Pia Tafdrups mor endnu var i live, og har været trykt i tidligere værker, men hovedparten er skrevet efter hendes død. I HJERTET I ZENIT står de ældre digte side om side med nyskrevne digte og udveksler en strøm af hemmeligheder om den kvinde, som Pia Tafdrup ikke tidligere har vovet at skrive en selvstændig bog om.
