Du skulle være gået

Hvem skriver sådan noget bras, tænkte jeg, hvordan lever man, hvordan kan man holde sig selv ud, hvis man skriver sådan noget?

Det var enormt stort, og foran det var der en dybere afgrund, end jeg nogen sinde havde set. Man ville falde i timevis, før man nåede bunden, forbi klipper og endnu flere klipper og spalter og takker og dybere spalter og stenmasse og endnu mere stenmasse, og det hele fortabte sig i en fjernhed, som gjorde mig svimmel

Hendes ansigtsudtryk formørkes

Han afbrød mig med en håndbevægelse og gik

Sveden løb mig ned ad ansigtet

Stort set alle og enhver anser sig selv for at være en god chauffør. Ikke jeg. Jeg er klodset og åndsfraværende og har langsomme reflekser. Selv under de bedste betingelser forekommer det mig, hver gang jeg kører, at jeg indlader mig på et dumdristigt foretagende. Derfor er det heller ikke mærkeligt, hvis jeg bliver grebet af panik på en smal bjergvej.

Et tomt værelse. En nøgen pære i loftet, i hjørnet en stol med tre ben, det fjerde var brækket af. Døren låst, hvad var jeg bange for?

Tusinder af knivskarpe prikker i det sorte fløjl, nedenunder den svage glans fra konturerne af de to gletsjere, og bag ved vores hus må der have været en særlig fuld måne, for skråningen foran os lå næsten hen som den klare dag i det hvide lys.

Det lød så kunstigt, at jeg fik gåsehud, og i samme øjeblik blev vi afbrudt, fordi Esther havde brækket armen af sin dukke og tudede og ville have noget lim, og hvor skulle vi få fat på lim fra heroppe?

Så trådte hun et skridt tilbage og slog en spids latter op af den slags, som skuespillere fyrer af, når de har en af de dage, hvor deres talent ikke er til rådighed