Grisha 3: Skyggernes trone

Han blev og spiste middag, og ikke en eneste gang tog han handskerne af.

”Der er ikke meget kunstner i hende,” snøftede en af lærerne.
”Næh, men fantasi har hun nok af,” svarede den anden og så skeptisk på den hvide drage, der snoede sig om trappens gelænder.

”Så må du få dem til det.” Jeg lagde en hånd på hendes skulder. ”Du er stærk og solid og ikke til at knække.”
Langsomt bredte et smil sig over hendes ansigt. ”Og fantastisk.”

”Ikke noget, David. Du skal bare deltage i lidt flere møder.”
”Jeg kan ikke fordrage møder,” knurrede han.

eg rømmede mig. ”Ravka har stadig brug for sine grishaer, og grishaer har stadig brug for et trygt tilflugtssted. Jeg vil gerne have dig til at stå i spidsen for Den Anden Hær sammen med David. Og Zoya.”
”Zoya? Er du ude på at straffe mig?”

”Behold den.”
Jeg stirrede på ham. ”Hvor meget kvas har du drukket?”
”Ikke noget. Behold den. Gør mig den tjeneste.”
”Det kan jeg ikke, Nikolai.”
”Jeg står i gæld til dig, Alina. Det gør hele Ravka. Sælg den og brug den til at gøre en god gerning. Støt en velgørende organisation eller byg et operahus. Eller gem den og tag den frem en gang imellem og se på den, mens du tænker længselsfuldt på den flotte prins, som kunne være blevet din. Til din orientering foretrækker jeg den sidstnævnte mulighed, helst med en rigelig strøm af tårer og fremsigelse af dilettantiske digte.”

”Jeg elsker at høre dig citere mig,” sagde han og sukkede. ”Gid jeg ikke var så forbandet klog at høre på.”

Jeg stoppede og tændte et lys for Harshaw, og så et til og endnu et … Han ville have været glad for flammerne.

”Misha er allerede i gang med at lave en liste med forslag.”
”Åh, for sankta da.”
”Du har ikke noget at beklage dig over. Det lader til, at jeg skal hedde Dmitri Dumkin.”
”Det passer fint til dig.”

”Hvis du kan blive lykkelig med en, som har stukket en kniv i brystet på dig.”
”Jeg hjalp selv til. Og jeg har jo sagt, at jeg godt kan klare dårligt humør.”