Pagten

Branners „Rytteren“ at læse, som en replik i vor samtale

– eller maaske Fanden, – og

„I sit Fængsel synger mit Hjerte
kun om Vinger, kun om Vinger,
ingen af Verdens andre skønne
Sange skønt for dets Øre klinger.
Selv Fugle fødte i Bur har vist Drømme
hvor de sig frit mod Himlen svinger,
og i sit Fængsel synger mit Hjerte
kun om Vinger, kun om Vinger.“

Hvilken almægtig Uskyld! Almægtig til at drukne Publikums iagttagende Blik som i evig Usethed

Selve Længslen er et Pant paa, at det vi længes efter er til!“