mængden spores dog kun i begrænset omfang i gadebilledet, og synlige subkulturer er der ikke mange af. Flere og flere klubber og foreninger har ikke et egentligt tilhørssted, men arrangerer fester og sammenkomster på skiftende adresser med et website som eneste faste samlingspunkt. Er man tiltrukket af streetkultur, gothmiljø, fetishfester, elektronisk musik – eller sit eget køn – er der imidlertid rige muligheder. En liberal holdning til homoseksualitet gør København til et populært sted for især bøsser.
København er også en god by at vokse op i. Grønne områder, sportsforeninger, fritidsklubber og legepladser er med til at skabe trygge rammer. Bygge- og anlægsbranchen er et af de beskæftigelsesområder, der de senere år har haft mest vind i sejlene med opførelsen af beboelsesområder i bl.a. Ørestad