Der er to problemer med disse kilder: Dels har de været igennem to oversættelser – en fra dansk til engelsk og derefter tilbage til dansk – hvor enkelte detaljer kan have ændret betydning. Dels kan de være blevet fordrejet af tiden. Det er en kendt sag, at der kan ske forskydninger, når folk tænker tilbage på begivenheder, som fandt sted for mange år siden. I dette tilfælde har ældre mennesker erindret noget, de oplevede 54 år tidligere som børn eller unge. Der er tale om kilder, som kan have en vis grad af anekdotisk karakter. Det samme gælder i øvrigt mange af de beretninger, som i dag ligger i lokalarkiverne, og de erindringer fra arbejdere og pensionister, som er indsamlet af Nationalmuseet og Københavns Kommune i 1950’erne og 60’erne. I aviserne fra 1918 og 1919 er vi tættere på begivenhederne, mens de sker, men også her er der risiko for, at beretningerne har fået en drejning. I alle de tilfælde, hvor jeg citerer en avis, er jeg afhængig af, at den pågældende journalist har været tilstrækkelig kildekritisk og viderebragt historien i overensstemmelse med sandheden. De steder, hvor det har været muligt, har jeg krydstjekket kilders oplysninger, og når jeg ud fra forskellige kilder har kunnet se, at en erindring måtte være forkert, har jeg udeladt at tage den med.