forældre. Jeg sender dem et kæmpe smil og vinker.
Jeg får øje på mit hold til venstre, hvor de kigger på det konkurrerende hold i 50-meter rygcrawl. Jeg lader blikket glide videre og opdager Trey, der står ved siden af træner Johnson. De er fordybet i samtale med dommerne. Min temperatur stiger ved synet af ham. Jeg laver en grimasse og holder vejret. Han er her. Han er smuk, men ser lige så træt ud som jeg. Han har mørke rande under øjnene og rodet hår, som om han har kørt hænderne igennem det mindst 20 gange. Jeg kan se på hans udseende, at han ikke har sovet i en uge. Hans kropsholdning virker alt andet end afslappet i jeans og Bentwood University-poloen.
I samme sekund som jeg tager et skridt fremad, løfter han hovedet og kigger i retning ad mig. Han møder