«Altså, Tarangul skulle dø for åbent tæppe. Som en monark eller en skuespiller i sin rolle. Han forberedte sig med samme omstændelige omhu, hvormed han livet igennem havde forberedt første besøg af hver nyerobret kvinde…"
I et øjebliks tåbelighed kommer Tarangul til at drikke gift og må se i øjnene, at han er døende. Mens hans liv langsomt passerer revy, og kroppen giver op, fortæller denne Don Juan sin historie – som han selv vil høre den.
I «Don Juan efter døden» (1919) tegner Karin Michaëlis fra første sætning portrættet af Taranguls skrøbelige ego med sylespids sarkasme og humor. En læseoplevelse, man giver sig hen til.
Karin Michaëlis (1872–1950) var en af sin tids bedst kendte danske forfattere nationalt såvel som internationalt. Igennem hele sit forfatterskab kredser hun tematisk om kvindeundertrykkelse og pigers og kvinders psykologi og seksualitet. Som ung rejste hun til København, hvor hun kom ind i det litterære miljø omkring Georg Brandes. Under besættelsen måtte Karin Michaëlis bosætte sig i USA på grund af sin mangeårige indsats for tyske forfattere på flugt fra nazismen, heriblandt Bertolt Brecht.
