Existensproblemet opleves ikke ens af alle unge. Nogle ser ud til slet ikke at have problemer med overgangen til voksenlivet. De går hurtigt i gang med at skaffe sig en plads og stiler mod velbetalt arbejde. De får det og kommer måske aldrig ud i dybe storme. Måske får de et godt og helt liv på den måde. Måske er det blot deres måde at klare existensproblemer på: ved at arbejde sig ud af dem, undgå at mærke dem.
Så indviklet er det, at selv fravær af problemer kan være problematisk, mens store overgangsproblemer kan medføre stor livskvalitet, måske fordi det at stille spørgsmål til organiseringen af det voksne liv ikke bare giver vanskeligheder, men også medvirker til ændringer af dem og indsigt i deres mekanismer.