den egentlige målformulering og valg af pædagogikkens indhold bliver truffet i mødet med børnene (om end pædagogerne har overvejelser om børnenes ideelle handlekompetencer). Tilsvarende har pædagoggruppen blot på forhånd drøftet en lang række af mulige pædagogiske principper og metoder. Men pædagogens beslutning om, hvordan hun vil gribe den konkrete situation an, træffes i et splitsekund i her og nu situationen.
Det betyder dog ikke, at der er tale om en anarkistisk og spontanistisk tilgang til pædagogikken uden nogen form for planlægning. Pædagogerne har – også på baggrund af indholdstemaerne i de pædagogiske læreplaner - reflekteret og analyseret og skitseret foreløbige mål, indholdsformer og pædagogiske principper. Men disse forstås som udkast, der får deres endelige form i mødet med børnene. Således er der tale om en dynamisk planlægning