Isfolket 12 – Længsel

Villemo kunne ikke glemme sin elskede Dominic, selv om familien gjorde alt for at holde dem fra hinanden. Da de endelig mødtes igen i Danmark, var længslen efter ham som en feber i hendes blod. Villemo forlod sin familie og fulgte efter Dominic ind i de sydsvenske skove, hvor de berygtede snaphaner gjorde kort proces med alle ukendte.

Dette er 12. bog i sagaen om Isfolket — om den onde Tengels efterkommere og deres pagt med djævelen.

Bogrummet giver LÆNGSEL fire ud af fem stjerner og skriver:

I ”Længsel” følger vi endnu engang Villemo, men også lidt de andre af Isfolkets videre historie. Under Tancreds datter Lenes bryllup, i Danmark på Gabrielshus, med hendes svenske soldat Örjan Stege, møder alle af Isfolket op for at fejre foreningen af de to. Det betyder at Niklas og Irmelin som længe har efterstræbt hinanden mødes igen, kun for at konstatere at flammen stadig brænder og at Dominic og Villemo møder hinanden igen med samme resultat.

De to par pålægges før mødet af deres forældre og slægtning, aldrig at give efter for fristelsen, som Tarald og Sunniva engang gjorde, fordi risikoen for at de vil få et barn der er ramt af forbandelsen er stor. Men det løfte giver alvorlige problemer, da Sverige går i krig med Danmark og Niklas og Irmelin fanges sammen i et skib mod Norge efter brylluppet er afløbet.

Villemo er ikke med skibet, da hun ved en skæbnens tilfældighed, redder Dominic som er svenskfødt og kurer hos den svenske konge, da han havner i dansk arrest. Hun vælger derimod at tage med ham til Sverige for at være hos ham og det slår bagslag. Hun ender under dække som svensk soldat på vej gennem snaphanernes skove sammen med Dominic. Og snaphanerne er glade for at se de nye heste de kan få fat i, samt de ressourcer der medbringes. Problemet er bare at snaphanerne er svenskfjendtlige og da Villemo og Dominic rider under svensk flag og uniform, er de levende mål.

Jeg skal lige love for at der er fuld fart på fortællingen her. Om end jeg gerne ville vide mere om både Tristan og Lenes liv, så håber jeg at det vil ske i en senere bog, for informationerne i denne bog handler ikke om dem. Igen er niveauet underlødigt, se selv overskriften, men det er tilgiveligt for en trofast læser af Isfolket som jeg.