Vi befinder os på Læsø i årene 1652–1722. Man har hugget øens skove ned for helt industrielt at kunne koge salt af havvand. Men i 1652 er det slut. Den sidste saltkedel går ud af mangel på brændsel, og sandflugten sætter ind og ødelægger markerne på den nøgne ø. Øens embedsmænd er en bande slyngler, der snyder og bedrager og udsuger befolkningen. De viger end ikke tilbage for at tænde falske fyr og derved lokke skibe til. Skibene strander så, hvorpå søfolkene bliver dræbt og lasten røvet.
Midt i fattigdom og fordærv vokser hovedpersonen Gertrud og hendes plejesøster Hanne op.
Begge er forældreløse og bor hos Gertruds bedstemor. Som voksen satser Hanne på magtens mænd, vinder en overgang og taber spillet til sidst, mens Gertrud gennem utrolige ydmygelser og sin store kærlighed til sømanden Havtorn bliver den samlende kraft for øens kvinder. De sørger for samfundets fornyelse. En matriarkalsk kultur. Mændene tager til søs, mens kvinderne styrer alt derhjemme, og gårdene går i de følgende århundreder i arv fra mor til datter.
Der er nok af drama og kærlighed på en sikker lokal- og danmarkshistorisk baggrund. Men bogen handler også om vores egen tid. Rovdrift på naturen, miljøkatastrofer, kvindefrigørelse, politisk centralisme og religiøs intolerance – det er der alt sammen!
Løv som vinden jager udkom første gang i 1984. Denne udgave er let revideret 2000.
