Med min kærligste morgenhilsen sender jeg dig min inderligste tak for al den glæde, dit besøg i går forskaffede mig. Kun skade, at tiden gik så hurtigt, at jeg ikke kunne fastholde dig hos mig, men måtte lade dig rejse uden engang at have det sikre håb at se dig inden føje tid igen. I erindringen om de lykkelige timer må vi altså foreløbig leve, men dog samtidig forfriskes og oplive sindet ved håbet om, at den sky, der for øjeblikket viser sig i horisonten, må forsvinde uden at have haft anden virkning end nogle få måneders adskillelse