Jeg var virkelig betaget af Jesper Wung-Sungs “En anden gren”, og var spændt på om “Kvinde set fra ryggen”, ville kunne det samme. Det er to vidt forskellige historier, men de er begge så fine på hver deres måde. Der er ingen tvivl om, at Jesper Wung-Sung har sproget i sin magt. Romanens sprog er så fint og poetisk og er med til at vise hovedpersonen Idas personlighed helt fantastisk.
Selve handlingen er meget stille og rolig, men kan virkelig noget. Der er noget virkelig fascinerende over at følge en kunstners kone. At se hvordan deres kærlighed til hinanden udvikler sig, og hvordan kunsten altid som regel kommer i første række. Jeg føler, jeg har fået et helt specielt indblik i et ægtepars liv, og det virker både utrolig tankevækkende og rørende.
Interessant og meget langsommelig. Minder om Hammershøjs billeder.
Langtrukken men alligevel interessant.