Stresscoaching – coaching i grænselandet

Vi er trænede i at være professionelle og i ikke at respondere på pressede situationer gennem ’acting out-adfærd’. De fysiologiske kamp-fl ugt-responser undertrykkes hermed. Stresshormonerne indlejres i stedet i kroppen, hvilket skaber stress og i sidste ende kan føre til hjerte-kar-sygdomme.

Stress kan således forstås som de forandringer, der sker i kroppen og i hjernen, når vi belastes indefra af vores følelser og tanker eller udefra af fx arbejdet. Forandringerne skyldes stresshormoner og signalstoffer, som udløses, når vi er pressede.

respons. I denne optik er stress hverken positiv eller negativ. Stress er derimod en helt naturlig reaktion på overbelastning, og således er stressreaktionen en yderst effektiv tjener, idet vi hele tiden kan regulere vores belastninger og liv som følge af de budskaber, vores stress-signaler sender os. Hvis vi altså ellers vælger at lytte til budskaberne. Som vi skal se gennem bogen, er dette snarere undtagelsen end regelen, når vi taler udvikling af stress.

af de mest accepterede definitioner på stress i nutidens stressdebat (v. Richard S. Lazarus) er, at stress er en tilstand, der opleves, når belastninger og krav til en person er større, end de ressourcer personen er i stand til at mobilisere. Stress kan altså defineres som en belastningstilstand, som afhænger dels af belastningen (der kan komme fra omgivelserne eller fra individet selv), og dels af den individuelle følsomhed og re

Dette udviklingsarbejde kræver dog et væsentligt overskud hos det menneske, der opsøger hjælp gennem coaching, og det er langtfra alle, der opsøger coaching, som har den styrke og det overskud, det kræver at forholde sig refl eksivt til sit liv og sine omgivelser.

Coaching retter sig altid mod at folde ressourcer, erkendelser og muligheder ud og finder således sin anvendelighed som et suverænt udviklingsværktøj.

Generelt anses coaching for overvejende at være løsnings- og fremtidsorienteret, hvor terapi i højere grad anses som erkendelsesorienteret og gerne bevæger sig i fortiden. Denne adskillelse bliver dog i praksis ofte kunstig og afspejler i virkeligheden den enorme synlighed, den målorienterede coaching på kort tid har fået.

Her søger man at løse problemet gennem at ændre på de ydre omstændigheder, hvilket er de fleste menneskers umiddelbare reaktion. Og hvis dette lykkes, fjernes spændingen ganske vist, men er problemet derved løst?

For en del år siden coachede jeg en ledergruppe. En af lederne var nystartet i stillingen, og temaet, han bragte op, var frustration, stress og usikkerhed over konflikter mellem nogle medarbejdere. De øvrige ledere i gruppen bød ind med, at han kunne skille medarbejderne ad, give advarsler eller skære igennem.

Einstein udtrykte det: Vi kan ikke løse et problem med samme bevidsthed, som skabte det.