bookmate game
da
Books
Caspar Eric

Jeg vil ikke tilbage

Digtsamlingen Jeg vil ikke tilbage er Caspar Erics forsøg på at fastholde COVID-katastrofen med et digt om dagen i 80 dage.

Jeg vil ikke tilbage er en historie over skiftende følelser, et arsenal over kortslutninger efter lock-down og en historie om, hvad det vil sige at være menneske, hvad det vil sige at være forbundne, hvad det vil sige at være et samfund.

Katastrofen vækker en ømhed, en medmenneskelighed på det private og det overordnede plan, men gør det også besværligt at leve op til den medmenneskelighed. I de nye digte er der et oplagt perspektiv; at vi alle er underlagt de samme vilkår, høje som lave i samfundet skal følge samme regler. Hvad gør det ved den enkelte? Hvordan reagerer vi på begrænsningerne? Hvad gør det helt konkret ved os, hvilke tanker sætter det i gang hos os, at vi befinder os i denne situation af kontroltab? Og hvad sker der, når ideen om, at vi er i samme båd, begynder at krakelere?

Det er digte, der befolkes med flasker, håndsprit, telte i Fælledparken og afspærringsbånd ved Islands Brygge, der spirer frem i løbet af undtagelsestilstanden, mens foråret passerer uden for vinduet. Den potentielle katastrofe sætter mærker i verden, i hverdagen, og Caspar Eric forsøger at indfange følelsen af både det lille og det store drama i takt med, at det folder sig ud. Det er digte, der leder efter det almene i den helt banale dagligdag, ligesom de undersøger, hvordan selv det helt intime rum gennemstrømmes af situationen i verden.
55 бумажных страниц
Дата публикации оригинала
2020
Год выхода издания
2020
Издательство
Gyldendal

Другие версии книги

Уже прочитали? Что скажете?
👍👎

Впечатления

  • Sarah Engqvistделится впечатлением3 года назад
    👍Worth reading
    🔮Hidden Depths
    💡Learnt A Lot
    🎯Worthwhile
    🚀Unputdownable

  • Malte Juelsborg Karstenделится впечатлением3 года назад
    👍Worth reading

  • Monaделится впечатлением4 года назад
    👍Worth reading

Цитаты

  • Gitte Søgaard Ulstrupцитирует4 года назад
    Det har aldrig været gratis
    at tale med kroppen.
    Det er ikke alt
    der kan siges med fravær.
  • Gitte Søgaard Ulstrupцитирует4 года назад
    DAG 79

    110 indlagte
    Så mister endnu
    en sort mand livet
    et sted i USA
    efter at være blevet anholdt.
    Et knæ mod hans hals
    i otte minutter,
    og flere gange
    bad han om hjælp,
    sagde at han ikke
    kunne trække vejret.
    George Floyd,
    et navn i rækken
    af mennesker man har frarøvet
    retten til ilt,
    i landet der kalder sig
    ‘land of the free’,
    og indtil videre
    har hans morder kun fået
    en fyreseddel,
    og nu sidder han derhjemme
    og bestiller sine nudler,
    mens et samfund samler sig
    uden for hans dør,
    og Michigan brænder:
    et røgsignal,
    et råb om hjælp,
    et løfte om ikke
    at lide i tavshed
    fra lunger der snart
    er slidte af at skrige,
    udmattede af at pege
    på de evige gentagelser.
    Og under huden
    har vores blodkar
    den samme farve,
    men hvad hjælper det,
    så længe at selve
    åndedrættet
    er viklet ind i kurver
    og afkast og klasse,
    viklet ind i utallige
    klassefiktioner.
    Nu snakker de igen
    om behovet for at tale
    på den ‘rigtige måde’
    med taktiske stemmer,
    at demonstranter skal opføre sig
    klogt og civilt.
    Men det kloge og civile
    har tabt igen,
    så måske må vi snart
    begynde at skrige,
    nægte at vende
    tilbage til en verden
    hvor krampetrækninger stadig
    mistolkes som aggression
    både i USA
    og i et pænere Danmark,
    det skete også
    på et fly i Danmark.
    Omsorgen følger
    en bestemt grammatik,
    døden følger
    en bestemt grammatik.
    Så må det igen
    være tid til at smide
    afmægtige molotovs
    ind i sprogets sonetter.
  • Gitte Søgaard Ulstrupцитирует4 года назад
    DAG 63

    177 indlagte
    Sveriges strategi
    ser ud til ikke at virke;
    forsøget på at opnå
    flokimmunitet.
    Og hele tiden
    den lille stemme
    der håber de fejler
    der ønsker at vi vinder
    der stadig tænker
    nationalstater som hold,
    selv i en verden
    hvor virussen har vist
    hvor nemt selv de hårdeste
    grænser kan krydses.

На полках

fb2epub
Перетащите файлы сюда, не более 5 за один раз