K for Klara (19) – Er du forelsket

Yndlingsfarve: Gul
Livret: Mexicanske pandekager
Bedste skolefag: Musik
Er vild med drenge

Også om rutsjebanerne, han skal prøve igen.
Da de kommer ind i omklædningen, stirrer både Julie, Rose og Malou mærkeligt på hende. Så fniser de alle tre.
”Han kan godt lide dig,” siger Julie. ”Det er helt sikkert.”
Klara fniser også. Hun kan ikke lade være, for det kilder så dejligt i maven.
Bølgerne er netop startet, da de kommer ind i vandlandet. Drengene er allerede derude, og Klara kaster sig ud i vandet. Hurtigt svømmer hun hen til Karl. De er på det dybeste sted, og bølgerne løfter dem op og ned.
”Prøv det her,” råber Karl og lægger sig på ryggen.
Klara prøver også, men en bølge skyller ind over hende, så hun ryger om på maven igen.
”Det er svært,” råber hun til Karl og griner, mens hun træder vande.
”Prøv igen,” råber Karl.
Klara prøver at flyde. Det går bedre den her gang. Så mærker hun, at Karl tager fat i hendes hånd. Det er næsten ligesom at få stød. Men på en rar måde.
”Er det nemmere sådan her?” spørger han.
”Ja,” råber Klara og slipper ikke hans hånd. Sammen suser de op og ned med bølgerne. Pludselig er det, som om der ikke er andre i vandlandet end hende og Karl. Det er det bedste øjeblik i hele hendes liv.
Pludselig slipper Karl hende. ”Hey!” råber han højt.
Klara vender sig om på maven og træder vande. Hun ser sig omkring. Karl er ved at svømme hen til Malou. Malou plasker rundt. Men ikke på den samme måde, som hun plejer. Malous hoved forsvinder under vandet og dukker så op igen. Der er noget galt. Klara kan se det. Malou er helt rød i hovedet, men siger ingenting. Så forsvinder hendes hoved igen.
Klaras hjerte dunker bekymret. Bassinet er fyldt med mennesker, men det er, som om ingen ser Malou. Klara svømmer derhen, så hurtigt hun kan. Karl har allerede fat i Malous arm, men hendes hoved er stadig under vandet. Klara tager fat i hendes anden arm, og sammen hiver de hende opad, indtil hendes hoved kommer op.

Klara tror også, at de er lige gamle. Hans hår er halvlangt, og hans øjne er blå. Meget blå. ”Det er, fordi her er en strøm.” Drengen peger hen over vandoverfladen. ”Det er rigtigt sjovt at flyde med strømmen, for man ved ikke, hvor man kommer hen.”
Hans hud er solbrun, som om han har været sydpå. Han er pæn. Rigtig pæn.
”Okay,” siger Klara og føler sig pludselig lidt genert, for hun er ikke vant til, at drenge, som hun ikke kender, taler til hende.
”Vil du se?” spørger drengen.
Klara nikker. Hun kan mærke, at Julie, Rose og Malou står lidt derfra og kigger på dem.
Drengen lægger sig på ryggen. Ganske rigtigt begynder han at flyde rundt. Han plasker med armene og kommer op at stå igen. ”Er det ikke sjovt?” spørger han Klara.
Drengen bliver ved med at kigge på hende. Det er næsten, som om de kender hinanden allerede.
Klara kan ikke lade være med at smile. ”Jeg hedder Klara,” ryger det ud af hende, og hun fortryder med det samme, at hun sagde sit navn. Det virker rimelig kikset.
Drengen rækker sin hånd frem. ”Jeg hedder Karl,” siger drengen. ”Altså med K.”
”Det hedder jeg også!” udbryder Klara igen og er ved at bide tungen af sig selv. ”Nej, jeg mener …” Klara stammer og hakker. ”Jeg mener, at jeg også hedder Klara med K.”
Hun er varm i hele hovedet og flov over sig selv.
”Nå, på den måde.” Karl virker lidt alvorlig nu. Så vender han sig, da nogen råber hans navn. Karl. ”Nå, men jeg må hen til mine venner. Ses!”
Klara følger ham med øjnene, da han dykker ned i vandet. Han dukker først op igen, da han er nået hen til bassinkanten. Hurtigt hiver han sig op med sine arme og løber hen til køen til den største vandrutsjebane. Han er endnu pænere, når han er på land, tænker Klara og føler sig helt fjollet.
Så kommer Julie, Rose og Malou.
”Hvor så han sød ud,” siger Julie.
”Han hedder Karl,” siger Klara. ”Med K.”
”Skal vi ikke også prøve rutsjebanen?” spørger Malou.
Lidt efter står de i kø. Klara kan se Karl og hans venner længere fremme.
”Han kigger på dig,” hvisker Rose.
Klara kigger væk. Hun bliver igen varm i kinderne.
Én af hans venner træder ud af køen og vinker til Klara. ”Hej Klara med K!” råber han og hopper hurtigt ind i køen igen.
Klara bliver helt forvirret, men Julie tager fat i hendes hånd. ”Oh My God,” siger hun, ”han har fortalt sine venner om dig.”
”Han svømmede ind i dig med vilje,” hvisker Malou med store øjne. ”Så havde han også en undskyldning for at snakke med dig. Det var virkelig smart.”

Klara tror også, at de er lige gamle. Hans hår er halvlangt, og hans øjne er blå. Meget blå. ”Det er, fordi her er en strøm.” Drengen peger hen over vandoverfladen. ”Det er rigtigt sjovt at flyde med strømmen, for man ved ikke, hvor man kommer hen.”
Hans hud er solbrun, som om han har været sydpå. Han er pæn. Rigtig pæn.
”Okay,” siger Klara og føler sig pludselig lidt genert, for hun er ikke vant til, at drenge, som hun ikke kender, taler til hende.
”Vil du se?” spørger drengen.
Klara nikker. Hun kan mærke, at Julie, Rose og Malou står lidt derfra og kigger på dem.
Drengen lægger sig på ryggen. Ganske rigtigt begynder han at flyde rundt. Han plasker med armene og kommer op at stå igen. ”Er det ikke sjovt?” spørger han Klara.
Drengen bliver ved med at kigge på hende. Det er næsten, som om de kender hinanden allerede.
Klara kan ikke lade være med at smile. ”Jeg hedder Klara,” ryger det ud af hende, og hun fortryder med det samme, at hun sagde sit navn. Det virker rimelig kikset.
Drengen rækker sin hånd frem. ”Jeg hedder Karl,”

Den søde dreng

”Vi kan godt nå en badetur inden frokost,” råber Julies mor op til dem på hemsen.
Klara, Malou, Julie og Rose skynder sig at pakke deres badetøj og håndklæder. Så går de over i vandlandet. Det er kæmpestort. Klara har aldrig set så mange forskellige bassiner og rutsjebaner før. Der er også små borde og en cafe, hvor man kan købe is og mad.
”Hvis vi bliver væk fra hinanden,” siger Julies mor og lægger sit håndklæde på en stol, ”så mødes vi her.”
”Se!” råber Malou og løber hen til vandkanten. ”Se, der kommer bølger!”
Klara går ud i vandet i det store bassin. Store bølger ruller ind over folk, der bader. Det ser sjovt ud. Julies mor forklarer dem, at der kommer bølger hver time.
Klara skynder sig længere ud i vandet, men så er bølgetiden slut, og vandet bliver roligt igen. Klara hopper op og ned i vandet. Bassinet er fyldt med mennesker. Det er svært at svømme omkring. Malou sprøjter med vand og griner, og pludselig er der noget, der støder ind i Klaras ryg. Hun vender sig. En dreng ligger på ryggen og flyder. Han har slet ikke set Klara.
Rose og Julie fniser, da drengens hoved igen støder ind i Klara. Så spjætter han og rejser sig op.
”Ups, undskyld,” smiler han til Klara. ”Jeg så dig slet ikke.”
”Det gør ikke noget,” skynder Klara sig at sige. De står over for hinanden. De er lige høje.

Kan vi nå at bade i dag?” spørger Julie.
”Selvfølgelig,” siger Julies mor. ”I kan bade hver dag fra morgen til aften.” Hun drejer ind på motorvejen og sætter farten op.
”Nu kan I godt svømme alle sammen, ikke?” spørger Julies mor, mens de suser gennem landskabet.
”Selvfølgelig,” siger Malou og rækker armen op.
Klara siger ikke noget. Men hun ved, at Malou ikke er særlig god til at svømme. Julies mor nikker. ”Jeg ved i hvert fald, at både du, Rose, og du, Klara, er dygtige til svømning.”
Klara nikker. Hun kan godt svømme. Rose er selvfølgelig bedre. Men Rose elsker også al slags idræt.
De kører i lang tid. Julies mor tænder for radioen og synger med på en sang, som de alle kender. Klara kan ikke lade være med at grine. Meget hurtigt når de vandlandet. Klara får sommerfugle i maven, da hun ser de mange rør, der snor sig omkring en stor bygning. Det er vandrutsjebanerne. Det er så sejt, synes hun.
”Årh ja, hvor er her flot,” siger Malou, da de står på parkeringspladsen.
Klara synes også, her er pænt. Der er palmer foran indgangen og et springvand, der ligner guld.
Først skal de ind til receptionen og have et armbånd. Det er næsten som på et hotel.
Armbåndet er neongrønt, og Klara synes, at det er det sejeste armbånd, hun nogensinde har haft.
Så skal de ned til deres hytte. Den ligger på en stor græsplæne ved siden af de andre hytter. Der er en lille stue med en spisekrog, og oppe på en hems under loftet ligger der fire madrasser, som Klara, Rose, Julie og Malou skal sove på. Klara synes, at hytten er så fantastisk, at hun beslutter, at når hun bliver voksen, så vil hun bo sådan et sted.
”Skal vi ikke pakke ud og gøre det hyggeligt?” spørger Rose.
Klara putter lagen på madrassen og ruller soveposen ud. Her er så skønt, at hun glæder sig til, at de skal sove. Og til, at de skal spise i den hyggelige krog. Og selvfølgelig til, at de skal bade. Klara sukker tilfredst. Det kan ikke blive andet end en rigtig god ferie.

Kan vi nå at bade i dag?” spørger Julie.
”Selvfølgelig,” siger Julies mor. ”I kan bade hver dag fra morgen til aften.” Hun drejer ind på motorvejen og sætter farten op.
”Nu kan I godt svømme alle sammen, ikke?” spørger Julies mor, mens de suser gennem landskabet.
”Selvfølgelig,” siger Malou og rækker armen op.
Klara siger ikke noget. Men hun ved, at Malou ikke er særlig god til at svømme. Julies mor nikker. ”Jeg ved i hvert fald, at både du, Rose, og du, Klara, er dygtige til svømning.”
Klara nikker. Hun kan godt svømme. Rose er selvfølgelig bedre. Men Rose elsker også al slags idræt.
De kører i lang tid. Julies mor tænder for radioen og synger med på en sang, som de alle kender. Klara kan ikke lade være med at grine. Meget hurtigt når de vandlandet. Klara får sommerfugle i maven, da hun ser de mange rør, der snor sig omkring en stor bygning. Det er vandrutsjebanerne. Det er så sejt, synes hun.
”Årh ja, hvor er her flot,” siger Malou, da de står på parkeringspladsen.
Klara synes også, her er pænt. Der er palmer foran indgangen og et springvand, der ligner guld.

Ferie

Det er mandag morgen, men Klara skal ikke i skole. Hun har nemlig ferie. Alligevel er hun stået tidligt op, for hun skal på tur hele ugen sammen med Julie, Rose og Malou. Hun skynder sig at spise morgenmad. Ude i entreen ligger hendes sovepose parat sammen med hendes rygsæk med tøj.
”Husk pengene til slik,” siger hendes mor og rækker hende tasken med pung og telefon. ”Og pas nu godt på dig selv, og hør efter, hvad Julies mor siger.”
”Ja, ja, mor,” smiler Klara og krammer sin mor. Så tager hun sine ting og løber over til Julies hus.
”Hej, Klara!” råber Julie ude på vejen.
Rose og Malou er også kommet. Malou svinger med en fyldt plasticpose. Julies mor står ved bilen. Hun putter deres ting i bagagerummet.
”Nå, piger,” griner Julies mor og åbner bildøren. ”Har I husket badetøjet?”
”Yes!” råber de alle i kor.
Julie sætter sig ved siden af sin mor og Klara og Rose på hver sin side af Malou.
Så kører de. Det er overskyet, men det gør ikke noget. For vandlandet er indenfor.
”Der er mange vandrutsjebaner,” siger Rose. ”Og et bølgebad.”
”Wauw! Bølgebad!” griner Malou.
Klara smiler. ”Jeg kan ikke huske, at jeg nogensinde har glædet mig så meget til noget,” siger Klara. Selvom de skal være der i fem dage, er Klara ikke bange for at få hjemve, for hun er sammen med sine bedste veninder. Og så kan hun også rigtig godt lide Julies mor. Hun er sådan en mor, der snakker og griner hele tiden.

Julie
Yndlingsfarve: Gul
Livret: Mexicanske pandekager
Bedste skolefag: Musik
Er vild med drenge

Klara
Yndlingsfarve: Lyseblå
Livret: Lasagne
Bedste skolefag: Billedkunst
Er vild med at læse

Rose
Yndlingsfarve: Pink
Livret: Pizza
Bedste skolefag: Idræt
Er vild med at shoppe