Døde piger lyver ikke

Hvis min elskede var et hav
ville der ikke findes land
Hvis min elskede var en ørken
ville vi svømme i sand
Hvis min elskede var en stjerne
natten blev lys og ny
Hvis min elskede havde vinger

omme med den bemærkning?
“Hvor meget bliver det?”
Kvinden placerer pakken på en vægt og taster løs.
Jeg stiller min tankkaffe fra mig på skranken og ser på tallet på skærmen. Jeg fisker et par dollarsedler op af pungen og finder nogle mønter i lommen. Jeg lægger pengene foran mig på skranken.
“Kaffen virker vist ikke endnu,” siger hun. “Der mangler en dollar.”
Jeg rækker hende den manglende dollar, gnider søvnen ud af øjnene og tager en tår af kaffen. Den er lunken, og jeg må tage mig sammen for at synke den. Jeg er nødt til det. Hvordan skal jeg ellers nogensinde vågne? Eller nu jeg tænker over det ... Måske er det bedst at vade rundt i en døs? Måske er det den eneste måde at overleve dagen på.
“Den når frem i overmorgen,” oplyser hun og lægger pakken på en lille vogn bag sig.
Jeg skulle have ventet til efter skole. Så havde Jenny fået en ekstra dag. Bare en dag mere med fred i sjælen. Men på den anden side fortjener hun det ikke.
Når hun kommer hjem i overmorgen, ligger der en pakke foran hoveddøren. Hvis hendes far eller mor allerede er kommet hjem, ligger den måske på hendes seng. Det vil krible i hendes mave af forventning. Sådan havde jeg det i alt fald. En pakke uden afsender! Havde vedkommende bare glemt det eller var det med vilje? Måske en hemmelig tilbeder?

“Undskyld,” gentager hun. “Skal det sendes som A-eller B-post?”
Jeg gnider to fingre mod et punkt lige over mit højre øjenbryn. Hovedpinen er blevet værre.
“Det er lige meget,” svarer jeg.
Kvinden bag skranken tager imod pakken. Den samme skotøjsæske, som stod lænet op af min hoveddør for mindre end 24 timer siden. Stoppet ned i en brun papirspose og genlukket med gennemsigtig tape, fuldstændig som jeg modtog den. Kun én ting er anderledes. Adressen. Den er identisk med den næste på Hannah Bakers liste.
“Hannahs udvalgte,” mumler jeg.
“Hvad?”
Jeg ryster på hovedet. Mest af mig selv, for hvorfor skulle jeg lige

Jay Asher

Døde piger lyver ikke

På dansk ved
Ida-Marie Rendtorff

Politikens Forlag

Han vidste, at jeg var vild med hende, og at jeg ikke turde spørge, om vi skulle gå ud sammen.

Nogle mennesker – især voksne – ville foretrække, at der ikke fandtes bøger om den slags emner, også selvom disse bøger hjælper med at skabe dialog mellem teenagere og voksne. Heldigvis har jeg hørt fra en del forældre, lærere og bibliotekarer, som bruger bogen lige netop til det formål

Selvom Hannah godt ved, at det fuldstændig er hendes egen beslutning at tage sit liv, synes jeg, det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan vi behandler hinanden. Selvom en person virker upåvirket af en spids kommentar eller et løst rygte, er det umuligt at vide, hvad der egentlig foregår i vedkommendes hoved. Måske er det lige dråben, som får bægeret til at løbe over. Det er et faktum, at vi har indflydelse på hinandens liv. En pige fortalte mig engang, at bogen gav hende lyst til ‘at være et godt menneske’. Hvor fantastisk. Det er mit yndlingscitat

Idéen om en kædereaktion af begivenheder, som Hannah kalder det i bogen, tiltalte mig

Jeg anede ikke, hvordan hun havde det med mig. I stedet for at finde ud af det, lyttede jeg til, hvad andre sagde om hende. Jeg var bange for, hvad de ville tænke, hvis de fandt ud af, at jeg kunne lide hende

Mærkeligt. Hvorfor siger han ikke farvel