Ivan Iljitjs død

Ivan Iljitj døde som 45-årig dommer i appelretten. Han var søn af en embedsmand, der gennem forskellige ministerier og departementer i Petersborg havde gjort karriere af den slags, der fører folk frem til en position, de på grund af deres lange tjeneste og opnåede rang ikke kan smides ud fra, skønt det er klart, at de ikke duer til noget vigtigt arbejde. Og derfor får de nogle frit opfundne, fiktive arbejdsopgaver og nogle ikke-fiktive tusinder, mellem seks og ti, som de så modtager til deres høje alderdom.

som altid var den dødes ansigt smukkere og frem for alt mere betydningsfuldt, end det havde været, da han levede.

‘Måske levede jeg ikke, som jeg burde?’ faldt det ham pludselig ind. ‘Men hvordan kan det være tilfældet, når jeg har gjort alt rigtigt?’ sagde han til sig selv og bortjog straks den eneste løsning på hele gåden om livet og døden, som om den var helt umulig

Og jo længere, jo mere dødt. ‘Som om jeg gik støt ned ad bakke, mens jeg forestillede mig at gå op ad bakke. Sådan var det. I den offentlige mening gik jeg op ad bakke, og i nøjagtig samme tempo gik livet ud af mig … Og nu er jeg færdig, så værsgo at dø!’