“Virksomhederne siger, at de mangler arbejdskraft, men det, de måske i virkeligheden mener, er, at de mangler billig arbejdskraft.”
Tidligere overvismand Michael Svarer
I de seneste ti år har erhvervslivet advaret om mangel på arbejdskraft. Men mens advarslerne er taget til i alvor, har beskæftigelsen sat den ene rekord efter den anden.
Vi har vænnet os til kravet om reformer for at skaffe flere hænder — også i en grad, hvor de fleste nok er holdt op med at spørge sig selv, om det egentlig er politikernes ansvar. Det er blevet en underliggende præmis i debatten om den økonomiske politik i Danmark.
Otte bidragsydere med rødder i enten fagbevægelsen eller Socialdemokratiet udfordrer de væsentligste påstande i debatten om mangel på arbejdskraft, herunder at mangel på arbejdskraft kan ses som en krise på linje med klimakrisen og sikkerhedstruslen mod Europa. Ligesom erhvervslivets udsagn om, at det hele risikerer at kollapse, hvis ikke politikerne øger arbejdsudbuddet, efterprøves.
BIDRAGSYDERE
FREDERIK LASSERRE
faglig chef i Socialdemokratiet
BJARKE DAHL MOGENSEN
politisk chef i Socialdemokratiet
FREDERIK I. PEDERSEN
cheføkonom i fagforbundet 3F JENS JOEL
MF og beskæftigelsesordfører, Socialdemokratiet
SOFIE HOLME ANDERSEN
cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
GUSTAV ELIAS DAHL
senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
EMILIE DAMM KLARSKOV
analysechef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
FREDERIK VAD MF for Socialdemokratiet