»Gribende, smuk og fantastisk velskrevet … helt uforglemmelig.« siger John Green, forfatteren til En flænge i himlen om Vi var løgnere.
Det er beretningen om endnu en sommer i familien Sinclairs liv, den rige og smukke familie, hvis sommerliv altid leves på deres egen private ø, Beechwood Island. Tilsyneladende er alt idyl, men under overfladen gnaver ormene: Hvem er favoritten til at arve familiens (smuldrende) formue? Hvem er den mest populære datter? Den sommer Cadence fylder 18, vender hun tilbage til øen, men noget er anderledes. Hun har været ude for en ulykke, men husker ingenting, og alle omkring hende er så stille.