vokse. Der er givetvis mange mennesker, som håber på, at de gennem terapi atter kan sætte skred i vækstprocessen. Terapien kan da også indfri dette mål, hvis den fører til nye erfaringer og bidrager til at fjerne eller reducere de blokeringer og forhindringer, som stiller sig i vejen for en assimilering af erfaringen. Disse blokeringer er strukturerede adfærdsmønstre, som repræsenterer en utilfredsstillende løsning, et kompromis mellem barndommens konflikter. De resulterer i dannelsen af et neurotisk og begrænset selv, som man søger at flygte fra eller befri sig for. Ved at bevæge sig bagud i tid kan patienten afsløre sine oprindelige konflikter og finde frem til nye synsvinkler på de livsfornægtende og livstruende situationer, der har tvunget ham til at »pansre« sig for at overleve. Kun hvis fortiden gøres levende igen, kan man håbe på en ægte vækst i nutiden. Hvis fortiden skæres fra, eksisterer fremtiden ikke.
Vækst er en naturlig proces; den kan ikke fremtvinges. Den er underlagt en lovmæssighed, som er fælles for alle levende væsener. Et træ vokser opad, efterhånden som dets rødder trænger dybere ned i jorden. Vi lærer ved at udforske fortiden. Et menneske kan kun vokse ved at styrke sine rødder i fortiden. Og et menneskes fortid er dets krop.