Gareth Brendan har en simpel drøm – han vil være “superrig”. Langsomt men larmende arbejder Gareth sig op fra ussel tilværelse på bunden af samfundet mod toppen. Midlet er chokjournalistik. Noget Gareth er god til, men også en genre, der kræver at han stifter bekendtskab med Hollywoods underverden. En verden, hvor ambitioner, penge, succes og sex hænger uløseligt sammen. En verden, der kræver sine ofre. Og en verden, som Gareth gerne ofrer sig selv for at blive en del af.