Menneskehedens kollektive sygdom er, at mennesker er så opslugt af, hvad der sker, og i den grad lader sig hypnotisere af de skiftende formers verden, i den grad er fordybet i deres livs indhold, at de har glemt essensen, det, som er hinsides indhold, hinsides form, hinsides tanke. De er så optaget af tiden, at de har glemt evigheden, som er deres oprindelse, deres hjem, deres skæbne. Evigheden er den levende virkelighed af den, du er.