Farskibet

Hvad, ’mediciner-Johannes!?’ … din snotforkælede fuckboy af et udadvendt fjæs så kækt over for rødt (…)

Mor: Min livsfilosofi er den, (hvilket i øvrigt også er nødvendigt som fængselsbetjent), at man sommetider kan tale for meget, faktisk så meget, at man risikerer at blive syg af det. Intet menneske kan holde til at pine sig selv med negative tanker. Hvis man vælger at opfatte sig som et offer, bliver man fastholdt i en tilstand, hvor man så kan gå rundt og være ked af det hele tiden.

som at hugge en skulptur ud af
hvad den ikke er
17

Den, der har magten?’
Må være den, hvis barndomstraumer resten af verden skal indrette sig efter

’Bedstefar og Moster’ var der også, har Mor fortalt … Alle de voksne … Nogen, må, have, slået, noget, i, stykker … ’dén følelse’ … og af: … ’Alle de voksne, alle vegne’ og af: … ’At, det, kun, kan, være … ’mig,’ vel?’

Jeg var et barn af ’Far,’ fordi jeg ér et barn af ’Mor’ – og det? – er jo stort set alt, hvad jeg kan vide om ’ham,’ dvs. ingenting, vel, altså, om ’den far, som jeg?’

Alle vores ’andres huse’ (mørklagte, så undskyldende