da
Books
Lucinda Riley

Pigen på klippen

Fra krigstidens London til nutidens New York og det vindblæste Irland hvirvles fortid og nutid sammen i en uforglemmelig og rørende roman om familierelationer, sorg og tab — men også om kærlighed og håb.
Grania Ryan er vokset op i West Cork på den irske østkyst, men har de seneste ti år boet på Manhattan, hvor hun arbejder som billedhugger. Da hun mister sit ufødte barn, forlader hun sit liv og sin kæreste i New York og vender hjem til sin familie i Irland. Under en voldsom storm møder hun den moderløse og lidt mystiske pige Aurora Lisle, og det bliver et bekendtskab, der kommer til at ændre hendes liv. 
Trods sin mors advarsler om ikke at involvere sig med Lisle-familien drages Grania mod den unge Aurora, og der udvikler sig et varmt venskab mellem dem. Da en samling breve fra 1914 dukker op, går det op for Grania, at deres familiers historier er tæt forbundne, og lidt efter lidt kommer et helt århundredes familiehemmeligheder frem i lyset.
466 бумажных страниц
Дата публикации оригинала
2019
Год выхода издания
2019
Издательства
Gyldendal, Cicero
Переводчик
Birgitte Brix

Другие версии книги

Уже прочитали? Что скажете?
👍👎

Впечатления

  • Bent Knakkergaard Laursenделится впечатлением5 лет назад

    Rigtig god bog. Følte mig i godt selska.

  • Anette Eliseделится впечатлениемв прошлом месяце
    👍Worth reading
    🐼Fluffy

    Sød historie, kommer dog ikke op på siden af De 7 søstre

  • Villy Ejvind Svendsenделится впечатлением2 года назад
    👍Worth reading

    Rørende

Цитаты

  • Jens Skærbæk Jensenцитирует4 года назад
    ldende end et kamera, og tegnede Auro
  • Børge Emanuel Vintherцитирует5 лет назад
    Hun så på sit ur. Klokken var ti minutter i seks. Det betød, at Aurora
  • Gerda Skovgaardцитирует3 года назад
    »Og Mary tilgav sin datter, at hun ikke havde kontaktet hende i alle de år?«

    »Efter alt, hvad de havde været igennem sammen i London, var der alligevel et bånd mellem dem. Du har selv hørt, at Mary elskede Anna som sin egen. Hun ville have tilgivet hende alt. Min mor, Sophia, havde sværere ved det. Hun omtalte Anna som ‘den fortabte datter’.«

    »Hun var måske jaloux på deres nære forhold,« sagde Grania.

    »Ja, det sad dybt i hende. Men de blev i det mindste forsonet, før Mary døde. Det fortjente min bedstemor også, efter alt hvad hun havde gjort for at hjælpe Anna, da hun var lille. Og jeg vil bare sige dig, Grania, at der lå friske blomster på Marys grav oppe ved Dunworley kirke hver uge, og det holdt først op, dagen efter at Anna selv døde. Sådan sagde hun undskyld, og at hun elskede den kvinde, hun altid havde kaldt ‘mor’.«

    Ved tanken om blomsterne fik Grania pludselig en klump i halsen og begyndte at se mindre kritisk på Anna.

    »Sebastian besluttede, at han ikke ville lægge sag an mod Mary, fordi hun havde stjålet Anna fra hans bror for alle de mange år siden?« spurgte hun.

На полках

fb2epub
Перетащите файлы сюда, не более 5 за один раз