Den guddommelige matrix

Det bevidsthedshologram, som går gennem hele universet, sørger for, at vores gode ønsker og bønner allerede er modtaget på bestemmelsesstedet i samme øjeblik, vi skaber dem

Efterhånden som vi forstår den kraft, der ligger i vores uendeligt forbundne hologram, bliver det klart, at intet er skjult, og at der ingen hemmeligheder findes – den slags er biprodukter af vores følelse af adskillelse. Selv om det kunne se ud, som om vi er adskilt fra hinanden og resten af verden, eksisterer denne manglende tilknytning ikke på det plan, hvor hologrammet har sin oprindelse: inden for den guddommelige matrix. På dette enhedsniveau kan der i virkeligheden ikke være noget „her“ og „der

Dette er vores forhold til den guddommelige matrix. Vi har fået evnen til at skabe forestillinger om, drømme om og mærke livets muligheder inde fra selve matrixen, så den kan spejle det tilbage til os, vi har skabt.

Det er de menneskelige følelsers sprog.

igheder et subtilt, men samtidig afgørende skift i den måde, vi tænker om os selv og verden på. I kraft af dette skift kommer vores skjulte ønsker, højeste mål og mest højtflyvende drømme pludselig inden for rækkevidde. Hvor mirakuløs en sådan virkelighed end måtte synes, så er alt dette – og meget mere – muligt inden for den guddommelige matrix.

Vores evne til at gøre bevidst og kreativt brug af den guddommelige matrix gør det pludselig muligt for os at ændre hele den måde, vi opfatter vores rolle i universet på.

Gennem hele vores arsenal af overbevisninger, vurderinger, følelser og forhåbninger befinder vi os i de forhold, job og situationer præget af opbakning eller svig, som udspilles med forskellige mennesker forskellige steder. Men samtidig opleves disse mennesker og situationer ofte underligt velkendte.

Men i den guddommelige matrix forsvinder adskillelsen mellem kunsten og kunstneren. Vi er både lærredet og billederne på det; vi er såvel redskaberne som kunstneren, der bruger dem.

Ligesom et filmlærred viser billedet af den eller det, der er blevet filmet, uden nogen form for vurdering, synes denne Matrix på samme måde at udgøre en forskelsløs spejlflade, der gør vores indre oplevelser og overbevisninger synlige i verden.

dimensions stof, en virkelighed, han betegnede rum-tid. „Forskellen mellem fortid, nutid og fremtid,“ siger han, „er kun en stædigt vedholdende illusion.“16