Tom Kristensens tredje digtsamling, Påfuglefjeren, udkom første gang i 1922, og bærer præg af indtrykkene fra samme års Asienrejse. I flere af digtene kredses der om det der nægter at antage en form, det uudsigelige, et sjæleligt fænomen af erotisk-religiøs karakter: «Og jeg blev forledt til at synge om det,/jeg ej kan forstå.» Det uforståelige i det asiatiske knyttes også til dødsoplevelsen.