Kastanjemanden

“Har du tid et øjeblik?” Thulin er dukket op i baggrunden, og vicepolitidirektøren benytter afbrydelsen til at glide ind ad døren til mødelokalet og lukke den bag sig. Nylander stirrer kort efter ham, før han begiver sig tilbage ad den vej, han kom.

“Ikke nu, og det har du heller ikke. Tjek med vagthavende om anmeldelsen ude i Husum, og du tager Europol-fyren med dig og sætter ham i sving.”

“Men med hensyn til –”

“Jeg har ikke tid til den snak nu.

Sneen var endnu ikke begyndt at falde, da hun i morges mødtes med Genz, fordi hun havde valgt at markere sin sidste dag i drabsafdelingen med endelig at takke ja til hans invitation til en løbetur.

lv havde sat i gang, indtil NC3-chefen perso

Jessie Kvium havde modtaget beskeden om, at hun og datteren ikke ville få mulighed for at vende tilbage til lejligheden, med vantro frustration, men hendes argumenter var blevet fejet af bordet.

Mens Thulin havde foretrukket at læse op på sagerne på en Acer-laptop i det store kontorlandskab, sagde Hess ja til at slå sig ned i mødelokalet, hvor han nu sidder og vender sider, nogle af dem stadig varme efter at være blevet spyttet ud af printeren.

Hans metode er enkel. Han åbner den pågældende sagsmappe og læser kun den anonyme anmeldelse. Hvis anmeldelsen ikke virker relevant, ryger sagsmappen i en stak til venstre. Hvis den virker relevant og skal granskes nøjere, ryger mappen i en stak til højre.

Meget hurtigt går det op for ham, at grovsorteringen er sværere, end han havde regnet med. I alle anmeldelserne er der den samme vrede mod mødrene, som han genkender fra anmeldelserne af Laura Kjær og Anne Sejer-Lassen. De er ofte skrevet i affekt, enkelte med så tydelige henvisninger, at det er relativt let at gætte sig til, at det må være en eksmand, en faster eller en farmor, der har følt sig foranlediget til at indsende en anonym anmeldelse, som opsummerer morens mangler.

Først havde han tænkt, at det ligblege væsen ikke kunne være hans kollega. At døden ikke kunne have reduceret Ricks til det livløse hylster, der lå for hans fødder. Men det var sådan, det var, og selvom Jansen i timerne derefter næsten havde forventet, at Ricks ville dukke op igen og skælde nogen ud, fordi han havde måttet ligge på gruset så længe, var det ikke sket.

De var blevet makkere nærmest ved et tilfælde, men som Jansen huskede det, havde de været på bølgelængde fra første dag. Ricks havde haft lige præcis de kvaliteter, der gjorde, at Jansen kunne holde makkeren ud. Han var ikke specielt klog eller hurtig i replikken, faktisk talte han sjældent i lang tid ad gangen, men til gengæld var han ufatteligt udholdende og loyal, når man først havde hans sympati. Desuden havde Ricks en sund mistillid til næsten alt og alle, sikkert fordi han var blevet trådt på i det meste af sin barndom, og Jansen havde med det samme forstået, hvordan mandens potentiale kunne bruges.

været til at tage fejl af. Hes

“Kom nu, bliv nu færdig.

Beviserne for tvangsfjernelsens nødvendighed kunne ifølge mailskriveren findes på adressen.”

af kridtfarve på den våd