12 noveller af forfatter og digter Morti Vizki, om hverdagslig magi og magisk hverdagslighed. Om den lille pige Knirke, hvis knottenhed er både stor og velbegrundet, om en tubaspiller fra Frelsens Hær og hans englelignende spil, om en chauffør i en ministerbil og om anden generationsindvandrer fra Jugoslavien, der tager på en mislykket ferie i sine forældres hjemland.
Morti Vizki (1963–2004) var en dansk forfatter, digter og dramatiker, musik og komponist. Morti Vizki — egentlig Morten Boeslund Poulsen — blev født i Frederiksværk. Han debuterede i 1984 med digtsamlingen “Digtsamling”, og udgav efterfølgende både digt— og novellesamlinger, radiospil, teaterstykker og romaner, en børnebog og to operaliberettoer. Han fik tilnavnet “Kroppens digter” for sin rå sanselighed og kropslige sprogbrug.
Morti Vizki modtog i 1986 Klaus Rifbjergs debutantpris for lyrik, Nordisk Radiospilpris i 1991 Marguerite Vibys Jubilæumslegat i 1994, Dansk Blindesamfunds Radiospilpris 1996 og 2000 og Kjeld Abell-prisen i 1997.