Robotterne kommer

I en undersøgelse udført i 2013 af Carl Benedikt Frey og Michael A. Osborne fra University of Oxford konkluderes det, at helt op mod halvdelen af USA’s samlede beskæftigelse vil være sårbar over for automatisering inden for de næste to årtier

Økonomer, som har studeret finansialisering, har fundet en klar sammenhæng mellem væksten i den finansielle sektor og ulighed samt tilbagegangen i arbejdsstyrkens andel i nationalindkomsten

Den primære anklage rettet mod den finansialisering, der finder sted i økonomien, er, at meget af aktiviteten er rettet imod „rent seeking“. Med andre ord skaber den finansielle sektor ikke reel værdi eller bidrager til samfundets overordnede velfærd; den finder blot endnu flere og mere kreative måder at suge overskud og velfærd ud af økonomien på.

Foruden den accelererende IT er der tre andre primære muligheder, der kan tænkes at have bidraget til samtlige eller i hvert fald hovedparten af vores syv økonomiske tendenser: globalisering, væksten i den finansielle sektor og politik (hvor jeg medtager faktorer som liberalisering og fagforeningernes tilbagegang).

I 1980’erne steg innovationen, men det største fokus var på IT-sektoren. Denne type innovation havde en anden indvirkning på lønmodtagerne. Computeren fik dem med de rette kompetencer til at stige i værdi, ligesom det var tilfældet for næsten alle i efterkrigstiden. Men for mange andre lønmodtagere havde computeren den modsatte effekt

Først og fremmest er der det faktum, at den overvældende succes, som dem i toppen oplever, lader til at hænge nøje sammen med de dalende udsigter for stort set alle andre. Det gamle mundheld, der siger, at når økonomien forbedres, så gavner det alle, er lidt langt ude, når man ikke har fået en ordentlig lønstigning siden Nixon-administrationen.

Mens uligheden er steget i næsten alle industrialiserede lande, befinder USA sig uden for hovedgruppen. Ifølge en analyse foretaget af Central Intelligence Agency er uligheden i indkomster i USA ca. på linje med den i Filippinerne og væsentlig højere end i Egypten, Yemen og Tunesien

Forskellen mellem rige og alle andre er vokset støt siden 1970’erne. Mellem 1993 og 2010 gik over halvdelen af stigningen i den amerikanske nationalindkomst til husstande i de øverste 1 % af indkomstfordelingen

Mens millioner af lønmodtagere fortsat var uden arbejde eller tog arbejde til lavere løn eller på færre timer, kom erhvervslivet ud af nedturen og „var mere produktivt, mere velhavende, havde masser af likvider og mindre gæld

Målt i 2013-dollars tjente en typisk lønmodtager, altså en produktionsmedarbejder i den private sektor uden ledelsesansvar – dvs. godt over halvdelen af den amerikanske arbejdsstyrke – ca. 767 dollars om ugen i 1973. Det efterfølgende år indledte den gennemsnitlige realløn et brat fald, som den aldrig er kommet sig over. Hele fire årtier senere tjener en lignende lønmodtager knap og nap 664 dollars, et fald på ca. 13 %